Konkurrence om den bedste idé: Vigtigt for fremtiden
HTX-elever fra hele landet er disse dage samlet i Horsens
Der er konkurrence i entrepreneurship på VIA University College i Horsens i de her dage.
Her konkurrerer flere unge mennesker groft sagt på, hvem der har den bedste idé.
Læs også
- Vi vil jo gerne have en masse nye unge iværksættere og nogle entreprenante medarbejdere ude på arbejdspladserne, så derfor er det vigtigt at arbejde med det i hverdagen og i undervisningen, siger Susanne Sørensen, regionsleder hos Fonden for Entreprenørskab.
En af dem, der er med i konkurrencen, er Rasmus Hedeager Mikkelsen, der er elev på Grenaa HTX.
Han har været med til at udvikle en brandalarm.
Læs også
- Det er en brandalarm, man kan montere på et køleskab, en tørretumbler eller hårde hvidevarer, der genererer varme, siger han.
Og selv om konkurrencen mest af alt giver rum for nogle hyggelige dage med sjove og skæve ideer, er der også en dybere mening med foretagenet.
- Det gælder om at vise deres idé og deres dygtighed og faglighed, og hvor langt de er nået med at arbejde med entreprenørskab i hverdagen, og om de har indarbejdet nogle kompetencer, de kan udnytte, når de skal ud i det virkelige erhvervsliv, siger Susanne Sørensen.
Hør mere fra Susanne Sørensen øverst i artiklen.